Fie sparede ca. 45.000 kr. ved at sælge selv

Solgt af ejer selv

Vi har bedt nogle tidligere selvsælgere om at fortælle lidt om processen med at sælge selv. Det er både for at forbedre Boliga Selvsalg – Selvsalg.dk og for at fortælle lidt om, hvad man kan opleve som selvsælger :)

Fie fortæller om sit selvsalg af ejerlejlighed i Københavns Nordvestkvarter – og hun har en rigtigt god historie :)

1. Hvorfor valgte du at sælge din bolig selv?

Ejendomsmægleren havde den til salg i 6 måneder med kun 8 fremvisninger og ingen interesserede købere. Jeg følte ikke at de gjorde nok for at sælge lige netop min lejlighed. Derudover så var det også en økonomisk vurdering fra min side.

Ejendomsmægleren skulle have 58.000 kr. for at sælge, så da aftalen med ejendomsmægleren udløb efter 6 måneder, opsagde jeg samarbejdet og satte den til salg på Boliga Selvsalg. Min lejligheds værdi var lavere end det, jeg ville kunne få pt., så jo lavere omkostninger, desto mindre underskud ville jeg komme ud med.

Mine samlede omkostninger til boligadvokat og dokumenter er i stedet endt med kun at være på 13.280 kr.

2. Hvad var dine overvejelser, da du skulle sælge din bolig?

Økonomien var en vigtig faktor, da jeg gerne skulle komme ud på den anden side med et så lille underskud som muligt. Derudover ville jeg forsøge at ramme en anden målgruppe end ejendomsmægleren havde forsøgt.

3. Hvorfor valgte du at sælge din bolig selv på Boliga Selvsalg – Selvsalg.dk?

Jeg blev anbefalet siden af en kollega, som havde solgt selv på denne side, så jeg ville prøve at give det et forsøg i 1-2 måneder og ellers vende tilbage til en ejendomsmægler.

4. Hvordan var din oplevelse så med at sælge selv?

Den var fantastisk. Efter 5 dage var der 2 interesserede købere efter jeg selv havde fremvist lejligheden. Efter 6 dage var der tikket 2 bud ind fra begge parter. I første omgang var beløbene dog for lave, så jeg fik dem forhandlet op til udbudsprisen.

5. Hvordan var din oplevelse med at oprette din annonce?

Det var okay nemt – dog syntes jeg at felterne med økonomien var lidt underlige og jeg oplevede at nogle slettede omkostninger var kommet på igen, da jeg lagde annoncen op.

6. Hvordan håndterede du dine henvendelser?

Jeg nåede kun at få 2 inden lejligheden var solgt. Den ene kommunikation foregik via sms til at starte med og den anden via e-mail. Al kommunikation mht. bud foregik dog via e-mail.

7. Hvordan arrangerede og håndterede du fremvisninger og bud?

Jeg havde to fremvisninger lige efter hinanden en søndag eftermiddag, hvor lejlighedens lejer var ude at gå i en halv time. Begge hold fik udleveret salgsopstillingen og diverse dokumenter, som var anbefalet af Boliga Selvsalg – Selvsalg.dk at have med. Det var to meget forskellige fremvisninger, hvor den ene spurgte meget ind til rørføring, gæld i ejerforeningen, og så videre. Den anden var bare solgt med det samme og kom med et bud på lejligheden allerede under fremvisningen. Buddet var dog som nævnt for lavt, så jeg bad dem om at sende et højere bud på e-mail, hvis de fortsat var interesseret.

8. Var der noget, der overraskede dig, da du skulle oprette din bolig til salg?

Det overraskede mig, hvor nemt det egentlig var, men jeg havde også 2 ejendomsmægleres salgsopstillinger at tage diverse informationer fra. Ellers tror jeg måske godt, jeg kunne have været lidt lost.

9. Var du i kontakt med kundeservice på Boliga Selvsalg – Selvsalg.dk?

Ja, jeg var i kontakt med kundeservice. Den ene køber spurgte om der var hjemfaldspligt på lejligheden. Det havde jeg ingen anelse om hvad betød, så det spurgte jeg kundeservice om og de henviste til NEMADVOKAT, der skaffede tingbogen på lejligheden og hjalp mig med at besvare spørgsmålet.

10. Fik du solgt til prisen? Og hvordan oplevede du at skulle forhandle med køberne selv?

Ja, jeg fik solgt til udbudsprisen. Det var lidt underligt at forhandle, for man var hele tiden bange for at de interesserede skulle falde fra. Her kunne man måske godt bruge lidt information på Selvsalg.dk, fx om der er nogle regler for hvad man skal og må i forhandlingen.

11. Hvad vil du anslå, at du har sparet ved at sælge selv?

44.180 kr. :)

12. Ville du benytte Boliga Selvsalg – Selvsalg.dk igen i en fremtidig salgssituation?

Ja, helt bestemt.

13. Hvad er dine råd til nuværende og kommende selvsælgere?

Prøv det – det skader jo ikke at prøve. Det er nogle dejlige penge at spare. Jeg var dog selvfølgelig heldig at det gik hurtigt med salget, men man kan jo være uheldig at skulle fremvise boligen mange gange inden der er interesserede købere.

14. Har du benyttet boligadvokat til at afslutte handlen?

Ja.

Sammenfatning

Fie har altså haft et forløb med at sælge sin ejerlejlighed selv, hvor boligen først har været til ejendomsmægler i 6 måneder uden at blive solgt, hvorefter hun har prøvet selv – og her lykkedes det at sælge ejerlejligheden på ca. 3 uger.

Fie har samtidig holdt fast i, at have en prisgrænse, som hun ville over og forhandlet ud fra det – og det lykkedes hende!

Vi spørger, hvad vi kan blive bedre til, så vi rent faktisk kan blive bedre på Boliga Selvsalg – Selvsalg.dk. Derfor arbejder vi blandt andet på at lave nogle guides til, hvordan man forhandler med køber og hvordan man kan håndtere henvendelser, fremvisninger, m.m. Vi vil selvfølgelig også sørge for, at denne blog bliver fyldt med gode råd og idéer til, hvordan man kan optimere sit selvsalg og få solgt sin bolig. 

Relaterede blogindlæg

Dan sparede ca. 40-70.000 kr. ved at sælge selv