Hvad er ejerudgift?

ejerudgift

Når du vil sælge din bolig selv, er det vigtigt at du husker at få alle økonomiske poster med, når du opretter annoncen. Det gør din annonce seriøs og giver køber det fulde overblik over handlen og det bedste sammenlignings- og beslutningsgrundlag.

De økonomiske poster kan inddeles i 3 kategorier: Ejerudgift, forbrugsudgifter og brutto/netto.

Husk at opdatere din annonce, hvis der kommer ændringer i dine ejerudgifter; det kan fx være en stigning på fællesudgifter.

Ejerudgift

Ejerudgifter dækker over alle de faste udgifter, køber skal betale hver måned det første år, ud over renter og afdrag på et eventuelt lån og forbrugsudgifter. Det vil typisk være nedenstående poster, du skal huske at få med til beregningen af ejerudgifter, når du opretter din annonce.

  • Ejendomsskat/grundskyld
  • Ejendomsværdiskat
  • Renovation
  • Skorstensfejning
  • Skadedyrsbekæmpelse
  • Fællesudgifter til ejerforening
  • Grundejerforeningskontingent
  • Husforsikring (indeholdt i fællesudgifter for ejerlejligheder)

Forbrugsudgifter

Forbrugsudgifter dækker det forbrug, som er forbundet med at bo i boligen. Her skal du angive udgiften til el, vand, varme, gas og olie.

Brutto/Netto

Brutto/Netto er, i den salgsopstilling du automatisk får til din annonce på Selvsalg.dk, angivet på baggrund af en standardfinansiering. Standardfinansieringen kan med største sandsynlighed ikke opnås i virkeligheden, men da den er ens på alle boligberegninger, kan køber lettere sammenligne de forskellige boliger.

Selvsalg.dk foretager vi helt automatisk denne beregning for dig, så det er en af de ting du slipper for at spekulere over 🙂

Søger du yderligere information om ejendomsværdiskat, kan du læse med i indlægget her.

Du kan også finde oplysning om både ejendomsskat og ejendomsværdiskat i din mappe på www.skat.dk

Står du som køber og leder efter en ny bolig, anbefaler vi altid, at du taler med din bank så tidligt i forløbet som muligt. Få styr på hvor meget du har til udbetalingen, hvilken lånetype der passer bedst til dig og hvor meget der skal afsættes i budgettet til løbende vedligeholdelse. Så er du godt klædt på, når drømmeboligen dukker op.

 

Relaterede blogindlæg

Ejendomsværdiskat