Gør det nemmere for køberne at sige ja til din bolig
Boliga Selvsalg
09/09/20
Andelsbolig • Andelslejlighed • Boligadvokat • Boligdk • Boligrapport • Boligtyper • Dukangodtselv • Ejendomsværdiskat • Ejerbolig • Ejerlejlighed • Ejerskifteforsikring • Ejerudgift • Elinstallationsrapport • Energimærke • Forbrugsudgifter • Huseftersynsordning • køberrapport • Kundeservice • Overdragelse • Overtagelse • Rækkehus • Salg • Selvsalg • Selvsalgsguide • Tilstandsrapport • Villa • vurderingsrapport
Vil du sælge din bolig med succes, er det vigtigt at starte med at sætte sig ind i køberens usikkerhed. Det kan være svært kende en pris, på det man køber – og man kender ikke alt det gode ved boligens beliggenhed.
Vurderingsrapporten
Succesen bag ethvert boligsalg er korrekt prissætning. Prisen skal både være en, du som sælger bliver glad for, og en som køberen vil acceptere. Den korrekte pris mindsker risikoen for at skulle give afslag i handlen, og den begrænser liggetiden.
For at hjælpe med at sætte den korrekte pris tilbyder Boliga en ’Vurderingsrapport’, der ud fra åbne offentlige data fastsætter prisen på de fleste ejerboliger og dokumenterer beregningerne og kilderne bag. Derved har du et godt udgangspunkt for korrekt prisfastsættelse.
Rapporten tager ikke højde for husets stand. Så er der fx installeret nyt køkken eller bad eller andre herlighedsværdier, så skal prisen justeres op. Er der derimod tale om et håndværkertilbud, skal prisen sættes ned.
Køberrapporten
Flytter man til et nyt nabolag er der mange ukendte forhold. De fleste mæglere oplyser gladelig om den gode børnehave eller skole i nærheden eller om de gode indkøbsmuligheder og de hyggelige caféer. Det er vigtig information.
For mange boligkøbere er en bolig dog deres livs største investering, og derfor kigger de den nøje efter i sømmene. Ubehageligheder som jordforurening, trafikstøj og oversvømmelsesrisiko findes ved mange boliger. Med en Køberrapport kan du nemt dokumentere og vise, hvilke risici, der er – eller ikke er ved din bolig, og hvilke tiltag der er blevet gjort for at afbøde disse.
Skriv en kommentar
Vær den første der skriver en kommentar